Grounding skaber ro, når verden er kaotisk

Som teenager var jeg nede i supermarkedet og handle med en stor indkøbsvogn. Jeg var lille, vognen var stor og vrimlen af stressede voksne omkring mig var overvældende. Det var dengang butikkerne lukkede klokken 17:30, så der var altid et hav af mennesker i den sidste time inden lukketid, og jeg kan huske at jeg blev mere og mere anspændt i kroppen, fordi der hele tiden kom mennesker fra alle sider med deres egne indkøbsvogne. Jeg har altid været hensynsfuldt indrettet og prøvede derfor at være til mindst muligt besvær for de travle voksne, der hele tiden skulle forbi lige der, hvor jeg var. Mens jeg kæmpede med at handle efter min egen indkøbsliste skar jeg mig som et skib i et koralrev gennem mylderet af stressede mennesker, støj og stress.

På et tidspunkt fik jeg nok. Jeg kunne mærke i hele min krop, at jeg var blevet fejet til side alt for mange gange og at jeg havde mistet min jordforbindelse. Det var lige før en følelse af febrilsk panik begyndte at overtage min hjerne. Da jeg mærkede det, besluttede jeg at stoppe op og undlade at være så hensynsfuld over for alle de andre mennesker, jeg havde gjort vigtigere end mig selv. Midt i det hele standsede jeg bare med min indkøbsvogn, plantede begge fødder solidt på gulvet og stod fast. Dér stod jeg bare og lavede en lille meditation, hvor jeg skabte grounding gennem benene og fødderne og bare mærkede den faste grund under fødderne. Jeg fik kontrol over kroppen, sænkede mine skuldre, der var kravlet helt op under ørerne, fik afslappet ansigtsmuskulaturen så mit rolige og nærværende ansigtsudtryk begyndte at vende tilbage, og begynde at trække vejret i rolige, dybe åndedræt helt ned i maven.

Så skete noget, der var forunderligt for den uerfarne teenager, jeg var. Jeg havde forventet at de travle mennesker omkring mig ville bumpe ind i både mig og min indkøbsvogn fra alle sider. Men det skete ikke. I stedet kiggede jeg roligt lige frem og så gennem øjenkrogene, at folk på magisk vis begyndt at vige udenom. Jeg følte nærmest, at jeg havde skabt en kugle af energi omkring mig, som fik folk til at glide af og styre udenom. Selv om jeg holdt decideret i vejen og ikke var særlig stor, blev jeg ikke påkørt en eneste gang. Det var en stor oplevelse for mig.

Med min nyvundne grounding begyndte jeg at bevæge mig. Jeg skabte et mentalt billede af hvad jeg skulle hente og hvor jeg skulle gå hen for at finde det, og så bevægede jeg mig i et roligt tempo hen for at finde det, mens jeg bibeholdte min grounding.

I mange år derefter benyttede jeg denne teknik, når jeg følte mig overvældet af voldsomme energier fra andre mennesker. Jeg opdagede, at teknikken også fungerede over for verbale eller mentale påvirkninger. Hvis jeg følte mig i forsvarsposition i en debat, begyndte jeg at kunne genskabe min grounding under samtalen og genvinde min egenkontrol og dermed argumentere bedre, roligere og med større overblik for min sag. Hvis jeg følte mig presset følelsesmæssigt, kunne jeg også grounde og mærke mig selv og mine egne virkelige behov. Jeg har senere givet teknikken til mine kursister i Mentologi og mine personlige klienter, som melder, at de også benytter teknikken og oplever den samme effekt i deres eget liv.

Er grounding det samme som Mindfulness?

De som har prøvet Mindulness udbryder ofte, at det er lige som Mindfulness. Grounding og Mindfulness er nært beslægtede og kan nemt sammenlignes, men når jeg taler om grounding refererer jeg til de teknikker, der handler om at skabe ro, accept og tilstedeværelse i nuet. Mindfulness indeholder også teknikker fra yoga og buddhistisk selvindsigt, som er meget velegnede til “selvterapi’, som ikke indgår i grounding.

Grounding kan således fint sammenlignes med “kernen” i Mindfulness, men grounding handler i min verden om forankring i nuet på en “ikke-selvterapeutisk” måde, hvorfor du kan lære grounding langt hurtigere.

Hvordan grounder man?

Hvis du har lyst til at eksperimentere med grounding på egen hånd, skal du bare begynde at træne det. Hvis du har mulighed for at træne omkring 3-5 minutter ad gangen og gøre det 3-6 gange om dagen, er det rigtig fint. Specielt i starten er det vigtigt at gøre en god indsats for at lære dit system at grounde.

Når du grounder skal du bare lukke øjnene og være opmærksom på:

  1. Hvordan din krop føles lige nu. Ofte har vi spændinger flere steder i kroppen, som vi kan blive bevidste om og give slip på.
  2. Hvor frit du trækker vejret lige nu. Der er en måde at trække vejret på, hvor du trækker vejret langsomt ind gennem næsen i seks sekunder og lader luften sive ud gennem munden i tolv sekunder. Lungerne skal fyldes helt med luft og tømmes helt for luft for hvert åndedræt. Selv ganske få åndedræt på denne måde vil give dig ro og nærvær.
  3. Hvad der er i dine omgivelser lige nu. Vær opmærksom på dine omgivelser -først gennem føle- og høresansen, og senere gennem synssansen ved at åbne øjnene langsomt op være opmærksom på detaljer i omgivelserne, som du ikke havde bemærket før.

Dette vil give dig en god start. Hvis du passer din træning som nævnt ovenfor, vil du hurtigt begynde at mærke resultater. Du bliver mindre stresset og får lettere ved at “blive i dig selv”, når omgivelserne presser dig.

Hvad så hvis du vil lære mere om at grounde?

Hvordan lærer jeg mere om at grounde?

Her i maj 2017 kan du også købe det kommende program i Grounding – ro, nærvær og jordforbindelse, som udkommer i starten af næste måned. Prisen er 179 kr. fra udgivelsesdagen, men du kan købe programmet i forsalg for kun 99 kr. indtil den 31. maj 2017.

FORSALG indtil 31/5-2017
Køb nu for kun 99 kr.
(normalpris 179 kr.)

Du kan også lære teknikken på vores uddannelse i Mental Selvledelse, hvor vi også går langt videre med mange andre teknikker til selvterapi, kommunikation og personlig trivsel og effektivitet.

Som altid er du også velkommen til at sende dine kommentarer og spørgsmål.

Skriv et svar

Name and email are required. Your email address will not be published.